A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å (Du kan høre udtalen ved at klikke på lyd-ikonet til venstre for ordet.) dag  :  en 'daw, flertal 'daw·; de kømme 'alde få en 'daw (for dagen). dage (op)  :  daw 'op (opdage); de dawe di 'op (opdagede), men de blywe 'opdawe. dagflugte  :  de 'dawfloghte (eller 'dawflowte. Augustenborg) siges, når solen om vinteren begynder at få magt, især når den har kunnet smelte det øverste lag, mens underlaget endnu er frosset. daggejern  :  'daghe-jæn (fugejern). daglig  :  te 'daw·le (til daglig); hand æ såndt en 'daw·le 'jæn (han er sådan en daglig en - jævn og lige­til); hand 'kømme hæ 'daw·let (han kommer her daglig). dagligdags  :  'daw·ledaws. daglønner  :  'dawlönne (daglejer. Havnbjerg). dagsætte  :  å 'dawsæt· (udskyde); de æ 'dawsat (sat til en bestemt dag). daler  :  en 'då·le (eksempel se gudspenge). daller  :  gi 'dalde (give »daller«, skælde ud). dalre  :  'dalde; hand 'daldre (skælder ud). dam  :  en 'dam (eks. se under kilde). dampe af  :  damp 'åw; 'si no kons å damp 'åw (se at ­komme af sted); hand æ 'li·gh 'åwdampe (lige taget af sted). dangel  :  dangel (sengebånd); æ må 'sie å få e 'dangel 'law·e te æ kå 've·nd mæ i e 'sæ·ng (jeg må se at få sengebåndet repareret, så jeg kan vende mig i sengen). dannet  :  då·nd, 'dande; hand æ 'it blöwn 'gåt 'då·nd (han er ikke blevet godt dannet, opdraget). dans  :  en 'dånds, flertal 'dånd·s. danse  :  'dånds; 'sie 'Håns 'ætte mæ væn æ 'dåndse' (ser Hans efter mig, når jeg danser') daske  :  å 'dask; di 'sleæ et 'slaw å la 'dask (tænker ikke over, hvad de siger). datoviser  :  'då·tevisse (kalender. Himmark). datter  :  'dætte, flertal 'dættere. davre  :  'dåwe. degn  :  di·n. del  :  en 'di·l (skål, beholder, ting. Almsted); vi ska hå 'köjt en 'di·l te hans 'kåst (vi skal have købt en ting til hans bryllup, som gave). den, det, de, dem  :  di hæ 'hå e te 'de (de har haft det til det = til dato. Brandsbøl); 'dænd 'kåst (det bryllup); æ 'vit-e (»jeg ved ikke det«, jeg ved det ikke); ­efterhængt em vi hæ fåt em 'væksmet (vi har fået dem smidt væk). deodemadammer  :  de'o·demadamme (pelargonier; hænger vist sammen med plattysk »Ode« = bedstemor, altså bedstemorsmadammer). der  :  'deæ; 'si 'deæ (se der). deres  :  ''dæ 'goa (deres gård); 'dæt 'hus (deres hus); 'old· dæ 'la·m (alle deres lam). derfor  :  'deæfå (Himmark), 'deæfårre (Brandsbøl). derhenved  :  de æ dæ'hæn've (det er omtrent ...). dige (1)  :  en 'di·gh (hegn; sammenlign havdige). dige (2)  :  å 'di·gh (reparere et dige). dingelsk  :  dengelsk; hand æ 'dengelsk (han er svimmel. Himmark). dingelvorn  :  'dengelvurn. dingle  :  å 'dengel. dings  :  en 'dengs (tingest). dippedaje  :  deppe'dæj·, deppe'daj· (nyudsprunget bøge-løv); kom 'mæ uj i 'lajgås maj· / å plok· en ­deppe'daj· / de ka man 'saj· / de æ en 'glaj· (kom med ud i Ladegårdsmade og pluk en »dippedaje«, det kan man sige, det er en glæde; - sagde unger piger fra Sønderborg omkr. 1910-15). disk  :  en 'desk (bord); vi va så 'månne te 'desk (vi var så mange til bords). diskdug  :  en 'desdugh, 'deskdugh (borddug); di vöwe ­'deskdughe å 'håndtörre (de væver bordduge og håndklæder). diske op  :  desk 'op (øse op, fx suppe); hon deske 'op te 'dænd 'kåst (hun øste op til det bryllup). diskurs  :  en 'essel des'kos (en værre diskussion). disput  :  vi hæ 'hå en 'fæj des'pyt e'jåwden (vi har haft en ordentlig disput i aften). djævel  :  döwel; 'döwlen 'bræk mæ; 'döwlen kam 'kröw­lend 'op a 'jæppes 'aghe (djævelen kom krav­lende op ad Jeppes ager). dog  :  dågh, dåghens; jamen 'bö·n 'dåghens (jamen, børn dog!) dol  :  en 'dål 'knyw, 'saws (en sløv kniv, saks). dolhammer  :  se dunhammer. donneke  :  de 'donneke (det tordner); hand kånd 'åndtle 'donnek (han kan ordentlig tordne, skælde ud). donnet  :  donde (sløv, meget rolig); hand æ e let 'donde (lidt sløv); en 'donde 'hæst (en meget rolig hest). dorsk  :  dåsk. dos  :  se dusin. doset  :  'du·se (Nordals), 'do·se (svimmel. Sydals). doven  :  'dåwen; en 'dåwen 'sypigh hæ en 'lang 'tro·j (en doven sypige har en lang tråd). drage  :  å 'dræj· - æ 'dræje - 'dræje eller 'dråw, hæ 'dræje eller 'dråwen, dræj 'åw (drage af sted. Himmark); 'dræj e 'lue (betrække, »tjælde« loen med lagner til gilde. Himmark; i Sønderherred »trække«); de dræje te 'væ·s (det drager til vejrs = vejret bedres. Himmark); de dræje sæj 'i mæ 'dænd 'føssel (det trækker i langdrag med den fødsel). drageduse  :  de kånd 'it 'go o 'dænd dræj'du·s (det kan ikke gå i den gænge. Himmark). drageknude  :  en 'dræj·knu (knude, som kan løses ved ét træk); no hæ æ 'oldt i en 'dræj·knu (nu har jeg alt under kontrol. Mommark). drages  :  å 'dræjs (skændes); di 'dråws (de skændtes), kånd I 'så la 'væ· mæ å 'dræjs! dragt  :  en 'draght (et åg, Midt- og Sydals; Nordals se åg). dragtbånd  :  'draghtbonde (seler, se også gehæng). drat  :  en 'drat (lille klat); 'e·felkaghe mæ en 'drat i (æbleskiver med en klat æble eller sveske i. Himmark); vi 'kømme 'drittend om 'drattend (vi kommer lidt efter lidt. Mommark). dratte  :  drat 'åw (dratte, falde af); drat 'om (falde om). dratteæble  :  'drat-e·fel (nedfaldsæble, om de sidste æbler, der hænger tilbage efter plukningen). drav  :  draw (rester efter presning af bær og æbler). drejeknude  :  se drageknude. dreng  :  en 'dræ·ng, flertal 'dræ·nge. dri  :  se dræ. drift  :  dröwt; dæ va 'engen 'dröwt 'i ham (der var ­ingen drift i ham. Himmark). drikke  :  å 'drek· - æ 'drekke - drak - hæ 'drokken; 'snøp (puds) e 'lys å gi e 'skre·re å 'drek· (Mommark); e 'må·n 'drekke (månen drikker, er i ­aftagende); se også snibbe. drille  :  å 'dræl· - hand 'drælle - 'dreld. drist  :  hand 'hæ e 'drist (han har modet, tør gøre det). drit til drat  :  di 'kam 'drit te 'drat (de kom lidt efter lidt). drive  :  'dryw·; dryw 'plåw (lede hesten for ploven; ved vanskelig pløjning måtte én passe hestene, mens en anden ordnede selve pløjningen); de hæ hand 'dröwn 'månne 'sto·nd hæn mæ (det har han spildt mange timer på). drivvåd  :  se drybevåd. dru  :  e 'hæst æ 'dru (sej, langsom). druddelsak  :  hand æ en 'druddelsak (svirebroder, se også dudelsak). drudle  :  å 'druddel (svire). drukne  :  'dråw·n; di æ 'dråw·ne. druller  :  en 'drulde (slap person). drullerfas  :  se -potte. drullerpotte  :  en 'druldepåt, 'druldefas (sløset person, en som ikke kan blive færdig. Himmark); do æ en ­'reghte lild 'druldepåt (Egen). drulre  :  hand druldere 'rondt o e 'ga·re (driver rundt i gaderne). drybe  :  å 'dry·f, dry·f 'åw (dryppe af, om saft); de 'dry·fe fro e 'tagh (det drypper fra taget). drybevåd  :  hand va 'dry·fvue (drivvåd). dryp  :  'jen 'drøp, dæ 'kam nåw 'stoa 'drøppe (nogle store dråber). dryppe  :  å 'drøp·, de 'drøppe. dræ  :  e 'råw dænd 'drie (rugen drær). drænke  :  en 'ærrek (andrik) kånd 'kon 'drænk· en 'ånd væn di kømme 'sammel i e 'vånd (parre sig med). dræt  :  dre·t; å hold 'op 'met i e 'dre·t (midt i det hele. Himmark); 'lang i e 'dre·t (langsom i vendingen); hand 'harre (harver) et 'dre·t (frem, ikke tilbage). dræve  :  'dre·f. drævepotte  :  'dre·fpåt (sindig fyr). drævet  :  hand 'snakke let 'dre·fe (drævende. Brandsbøl). drævl  :  dræffel (dråbe, lille klat). drævle  :  'dræffel (spilde); no dræfle hand e'gjæn 'såws 'næn 'a sæj de 'gris. drøfte  :  å 'dröw·t; e 'kvan blöw 'dröwte (kornet blev drøftet = kastet i vejret, så korn og avner skiltes; overført de æ 'dröwte å 'sæ·ld (det er ­drøftet og sældet = diskuteret, nøje overvejet). drøftetrug  :  'dröwt-tråw (trætrug, brugt til at transportere slagtevarer, ost m.m. i Himmark, egl. til at »drøfte« kornet i, se ovenfor). drøje  :  de æ 'nåwe dæ 'dröje (noget, der fylder). drøjelse  :  'dröjels (meldrøje, svamp i rug). drøm  :  dröm (Himmark); æ hæ 'hå en 'drö·m e 'nat (Almsted); hand geæ i 'dröm·, ældre en 'drö·m. drømp  :  hand æ en 'reghte 'drømp (også) drømpsak (et rigtigt drys). drømpe  :  hand 'geæ· å drømpe 'rundt (går og drysser rundt). drømpsak  :  se drømp. drønnik  :  et 'drønnek (et slag på ryggen). drøvse  :  å 'dröw·s (drive); 'go 'it såndt å 'dröws; di 'dröw·se 'jæm a e 'væj; 'dröws no 'it. dråbe (1)  :  en 'drå·f. dråbe (2)  :  hand hæ 'dråffen 'o sæj (han har dråbet, spildt på sig). du  :  do, dæj; ska do 'it 'u få e 'dö' (uden for døren), 'din 'goa, 'dit 'hus, 'din· 'bøön. dudelsak  :  hand va en 'reghte 'du·delsak (vindbøjtel, soldebroder, samme ord som druddelsak, fra tysk. Himmark). dudle  :  'du·del (svire); han hæ dudle old e 'pæ·ng op (drukket alle pengene op). duebrød  :  'du·brø (»dyppebrød« man dypper brød i varm flæskesuppe, lader det trække og serverer det med salt, peber o.l., det samme som mullebrød). duelse  :  'duels (dyppelse, sovs; se også skrædder­duelse). dugg  :  dågh (duggen falder). dukke  :  en 'dåk· (kun om tag, garn o.l.), en dåk 'tagh, 'trie 'dåkke (= 1 kærv, s.d.). dukkelsebarn  :  et 'dåkkelsba·n (dukke; se også puppe). dulme  :  e 'i·ld dænd 'dölme (ilden brænder svagt). dumle  :  'dommel (døse); hand lo· å 'dom·le (han lå og døsede. Himmark); hand domle 'rundt (går i en døs). dunder  :  de æ en 'reghte 'donne (en rigtig vove hals). dunhammer  :  'dålhamme. dunte  :  'dond·t (pudre et lille barn); e 'ba·n blöw 'dond·te (Himmark). durabel  :  de 'jæm·gö 'töj va essen 'mie soffe'såndt å du'rå·beldt (det hjemmegjorte tøj var ellers mere solidt og holdbart). durkgang  :  'dögang (diarré, tysk Durchgang). duset  :  se doset. dusin  :  et 'dos; et dos 'gaffel (et dusin gafler. Himmark). dusle  :  hand 'geæ å 'dusle (det bliver ikke til noget for ham); også de 'dusle i mit 'ho·j (jeg er svimmel. Hørup). duslig  :  'dusle, Sønderborg 'dusligh (tåbelig). dusnakke  :  'du·snak (halvsøvnig fyr, dumrian. (Himmark). dusse  :  dus 'rundt (drive omkring); hand 'geæ· å 'dus ­eller dusse 'rundt. dut  :  dut (dåse). dutvand  :  'dutvånd (dårlig, tynd kaffe). dvale  :  'dvå·l (Himmark). dvalg  :  dvalle (vammel); 'dænd sokke'lå·t æ mæ få 'dvalle (den chokolade er mig for sød). dvalsk  :  en 'dvalsk 'kompen (en ondskabsfuld kumpan, fyr). dværg  :  en 'dværre (Himmark). dygge  :  å 'døgh (vande blomster; til »dugg«). dyggekande  :  en 'vånde mæ en 'døghkånd· (man vander med en vandkande). dygger  :  en 'dø·ghe (= dyggekande; se også geter). dygtig  :  en 'døghte 'mø· (lille, kvik pige). dygtighed  :  stoa 'døghtehe å 'stoa 'lætsind di 'bua 'tit unde 'jit å 'sa·m 'tagh (stor dygtighed og stort letsind de bor tit under ét og samme tag. Himmark). dynd  :  'dø·nd; hand gek i 'dø·nd i e 'tårremos (han gik i dynd i tørvemosen); (gammeldansk dynde). dyndløber  :  'dø·ndløffe (grå vipstjert. Almsted). dyne  :  en 'dy·n, flertal 'dynne. dynevår  :  'dynnevå. dyppe  :  hand 'leghe i en 'slem 'døp· (i en slem redelighed). dyppelse  :  'døppels (sovs). dyr (1)  :  et 'dy· (Nordals). dyr (2)  :  en 'dy· 'ræj·s (en dyr rejse); de æ 'dy·t (dyrt). dyssel  :  de æ 'dysseldt å 'go· væn de æ 'mörght (uhyggeligt; måske afledt af plattysk duus = dump, dyster). dæggelam  :  et 'deghlam. dække (1)  :  et 'dæk (tæppe). dække (2)  :  'dæk· (bedække); e 'y·gh blöw 'dække (øget, hoppen blev bedækket). dø  :  å 'dø· - hand 'døæ - 'døj· - æ 'dø· - law hon 'døj· (da hun døde). dødkød  :  'döjkjø (sår som ikke vil heles. Almsted). døjme  :  e 'su·l 'döj·me (solen skinner uklart, kommer ikke helt igennem. Brandsbøl). døjselrakker  :  en 'döjselrakke (rendemaske, én der driver for meget omkring). døjsle  :  å 'döjsel (drive); hand döjsle 'åw. dølge  :  å 'döl· eller 'dö·l; de 'dölle e 'vie (dulmer smerterne); de hæ hand 'dø·ld (det har han dulgt, skjult. Brandsbøl). dølgsmål  :  'dölsmol (Almsted). dør  :  en 'dö (kort ö); ska do 'it 'u få e 'dö (skal du ikke uden for døren, træde af på naturens vegne. Himmark); se også effen. dørl  :  en 'dörl (æggeblomme, se æggedørl); e 'dø·l i e 'egh (æggeblomme. Augustenborg). dørnsk  :  'dön·sk (dagligstue; der var oftest to) e 'dawle 'dön·sk og e 'gu·j 'dön·sk (foruden e 'pissel) (slavisk dwernice = stue). dørslag  :  'dö·slaw (Sønderborg). dørsyld  :  'dössild, dössel (tærskel, dørtrin); e 'dössel ind a e 'dön·sk (dørtrinnet indad, til stuen). døssel  :  se dørsyld. døvnælde  :  se sugenælde. dåbe  :  'då·f (larme); di 'då·fe å 'rå·fe (larmer og rå-ber); de 'va et 'rå·fend å 'då·fend (råben og skrigen. Himmark). dåd  :  se dåt. dål  :  se dol. dåne  :  hand 'då·ne ve-e (han besvimede ved det. Himmark). dåse  :  se dut. dåt  :  då·t; en 'fæj 'då·t (en god gerning); hand blywe 've å law 'då·te (lave spilopper; = dansk dåd, udtalen påvirket af plattysk).