A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å (Du kan høre udtalen ved at klikke på lyd-ikonet til venstre for ordet.) mad  :  ma (= varm middagsmad). maddike  :  'majk, flertal 'maj·ke; (også orm i almindelighed) dæ va 'månne 'maj·ke law vi 'grawe u i e 'goa (gården = haven) de va 'nåwe få e 'höns. made (1)  :  en 'maj (eng); e 'kal· 'gek 'u i e 'maj (kalvene gik ude i engen); se også dippedaje. made (2)  :  se måde. madfedt  :  'ma·fet (afsmeltet fedt). madning  :  'mar·ning (slagtemad); væn di kåght 'ko·l (kål) sku di jo hå 'mar·ning i e 'grye å væn di 'sen kåght 'mar·ning ho di jo 'du·brö (»dyppebrød«, se duebrød). mage  :  de æ 'ma·gh te mas 'jæje (mage til Mads Jæger, siges om ting eller personer, der ligner hinanden); no hæ æ alde set 'ma·ghen (set noget lignende). mager  :  mawe. majblomme  :  flertal 'majblomme (engkabbelejer). majfugl  :  en 'majfåwl (gul vipstjert). majskidt  :  'majskit = majkat. mak (1)  :  hand 'hæ et 'mak 'væk eller hand 'hæ et 'mak (= en skrue løs). mak (2)  :  dæ æ 'nåwe i 'må·k (noget i gære, fra plattysk maken). makke  :  mak 'sö·m i (slå søm i); mak en 'sö·m 'bot (stump) o e 'æ·nd (se but). makket  :  hand må da væ 'hi·ldt 'makke (helt tosset). maksel  :  ætte 'dænd 'maksel (efter den model). male  :  hand kå 'fæjt mal e 'åw (»male det af«, skil-dre); e 'vindere mal 'op (vinduerne fryser til med isblomster). male (korn)  :  'mo·l - æ 'mål - 'må·ld - hæ 'må·ld (Nordals), 'mo·ld - hæ 'mo·ld (Sydals); mo·lrom (hvor kværnen stod). mallebrat  :  de æ 'sa·m malle'bra·t (af samme støbning). malt  :  moldt. malte  :  'moldt (Nordals), 'myldt (Sydals); vi fek e 'bygh 'moldte. maltemand  :  e 'myldtmånd. malurt  :  'må·lut. malør  :  hand 'ho en 'slem mo'lø· e'jåw·s (han havde et slemt uheld i aftes; fransk malheur). maløre  :  de ku mo'lø· sæj (hænde sig), te æ 'kømme e 'jåwten. man  :  e 'man o en 'hæst (manken). manchesterbukser  :  e man'tjæstebåws (fløjlsbukser). manchetskjorte  :  en man'skætskywt. mand  :  æ 'tru· nok te de æ e 'månd (jeg tror nok, at det er det bedste); flertal e 'mend (Brandsbøl); e 'mind å e 'kunne (Mommark); 'tue 'månd; en 'tremånds 'ska·t. mandag  :  'manda (eks. se hose). mandfolk  :  (flertal) e 'måndfålke. mandig  :  'mandigh (= overlegen, storsnudet); no ska do kon 'it veæ få 'mandigh (nu skal du bare ikke være for vigtig). mange  :  'månne 'nörre (mange nødder); i 'månne 'tie (i mange tider, lang tid); månge (Skovby. Syd­als). manke (1)  :  en 'mang·k (kvantum æbler, der blev stødt til most); en 'mang·k blöw 'støt i så·t 'må·sttråw (mosttrug) mæ en 'treky·l (trækølle) å så blöw di 'sin 'åwpræsse te 'måst så·n mangkfuld 'e·feld. manke (2)  :  se man. mantel  :  en 'måndtel (frakke). mareridt  :  se natmare. marføl  :  et 'må·föl (hoppeføl). mark  :  en 'ma·k, tu· 'ma·k eller 'marrek. marked  :  'mær·ke, (Nordborg) 'mær·ken; di gek te 'mær·ke, te 'mærkes. markeddags  :  mærke'daws (om dårlige varer købt på marked); så·t mærke'daws 'nåwe. marode  :  me'ro·de (forfjamsket); æ æ hatte 'hi·ldt me­'ro·de i e (jeg er hartad helt forfjamsket). marts  :  mats. mas  :  et 'ma·s (besvær). mask  :  mask (affald fra brygning). massakreret  :  maske'rie, maske'reæ (ihjelrevet, fx om kat). matkorn  :  'mat·kvan (korn, som mølleren målte af og tog som betaling, sammenlign mæde). matte  :  di 'matte åw e 'kvan (kornet), væn vi kam te 'möl (se matkorn). med  :  'Stinmaj måt 'it 'mæ sin 'månd (ikke komme med). medbjerg  :  'mæbjerre (ned ad bakke, nedad). mede  :  å væ 'u å 'mi·e de va 'hi·ldt 'sjåw (at være ude at mede (fiske), det var helt sjov). meget  :  möje, möjl; 'de va 'möjl; de æ 'möje 'bæ (me- get bedre); de æ 'så mös 'bæ (det er så meget desto bedre). meje  :  se mige. mel  :  'mjöl. mellem  :  'mæld·, tryksvagt mæld (eks. se lådden). mellemdage  :  flertal e 'mæld·'daw· (dagene mellem jul og ­nytår). mellemmål  :  (mellemunden er) et 'mældmål mæ 'smue å ­be'lo·j 'brø·. mellemskar  :  i e 'mæld·ska (i mellemtiden (Brandsbøl), hænger sammen med at skarre = sammenføje). mellemunden  :  e 'mældund·; 'fåmerres å 'ættemerres 'mæld­-und· (mellemmad, se mellemmål). mellemværk  :  'mældværk. men (= skade)  :  de fæk hand 'engen 'me·n (eller 'mæn) åw. menagere  :  å minde'sie, minde'seæ, menne'sie (mindske, holde måde); do ska minde'sie e'let mæ e 'smö (spare lidt på smørret). menneske  :  et 'mindesk, tu· 'mindeske; mindeskens 'bön. mere  :  'miæ (Sydals), 'mi· (Brandsbøl), 'meæ (Stevning). mergelkarre  :  en 'mærghelkå (mergelkærre eller mergelbør, se ­karre). merræddike  :  'mær·k (Nordals), 'mærrek (Sydals, peberrod, fra tysk Meerrettig. Ordet er en nedslidning af peberrod); te 'kåst (til bryllup, se kost) da fek vi 'oldti 'mær·ksåws te e 'kjø. merræddikesovs  :  se merræddike. messing  :  mæsseng; klep mæsseng (glippe søvnigt med øjnene). mesterpotte  :  vi ska jo 'hå e 'mæstepåt (sidste runde i kortspil. Himmark). metier  :  dæ æ 'engen me'ti· o som di 'ska·fe sæj (der er ingen mening i, som de skaber sig; fra fransk metier). middagslag  :  i e 'merrelaw (i middagsstunden). middel  :  de æ de 'jennest 'merrel, Nordborg 'mettel. midet  :  e 'gry·n hæ blöwn 'mi·re (der er gået mider i grynene). midsommer  :  'mesme; 'mesmes 'åwten da sku di 'u å 'blo·s (sankthansaften skulle de ud at blusse, tænde bål). mig  :  se jeg. mige  :  å 'mæj· (lade vandet, især om ko eller hund; om hest se stalle); pas 'o· e 'kvæj· (kvien) 'it 'mæje 'o· dæj. mindes  :  la wos 'mindes jo'hannes han 'gek så 'ti·le 'væk (»skål«-opfordring). minisere  :  se menagere. minsandtenstro  :  min'såndtens'true (bekræftelse eller overra­skel­sesudbrud). misse  :  de 'messe 'tit få ham (det slår fejl). miste  :  'mest; (eksempel se briste); hand hæ 'me·st e 'pæ·ng. mjaset  :  'mja·se (fedtet og klistret). mjattet  :  = mjaset; do si 'mjatte 'u (du ser snasket ud). mjolder  :  en 'mjölde, flertal 'mjåldere, 'mjöldere (kanebjælder). mod  :  mue. modbjerg  :  'mobjerre, 'mu·bjerre (op ad bakke, sml. medbjerg). mode  :  'mo·di, 'mo·digh (også = sædvane); de æ 'oldti e 'mo·digh 'heæ ve 'vås (det er altid skik her hos os). moden  :  mu·n; e 'kvan æ 'mu·ndt (Brandsbøl), mo·n, mo·ndt (Mommark). mog  :  mogh (møg). moge  :  de moghe 'sammel i e 'veæ (trækker sammen); de æ nåwe 'fæjt nåwe do 'deæ moghe 'sammel (noget skrækkeligt noget du mokker sammen), å 'mo·gh 'kå· (blande kort). mogeri  :  de æ nåwe moghe'ri. moghakke  :  flertal 'mo·ghhakke (egentlig møghakker, også kragetæer); nåwe 'fæj· 'mo·ghhakke. mogtræt  :  'mo·gh'tre·t (møgtræt). mojn  :  'måjn (sønderjysk hilsen, som svarer til goddag og farvel. Indført o. 1915. Måjn er en dialektal tysk udtale af »morgen«. mokke  :  å måk 'sammel (klumpe sammen; sammenblandet med moge) de måkke 'sammel te en 'tår·n (trækker sammen til torden). mokleri  :  måkle'ri (vrøvl, kævl). moktørtel  :  'måghtørtel, 'mågtårtel, 'mogtåw (forloren skildpadde, engelsk mockturtle). mol  :  en 'mål (byge, se også tordenmol); dæ 'kam en 'mål e 'jåns (der kom en byge for lidt siden). molest  :  mo'læst (ulejlighed, besvær); hand 'ho en 'gråw· mo'læst mæ å fo hind i e 'töj; do ska 'it hå nåwe mo'læst åw 'mæ (du skal ikke have nogen ulejlighed af mig; fra fransk). mollig  :  'målligh (lun, hyggelig, fx om en stue). molør  :  se malør. mon (1)  :  e 'mo·n (birkes, fra tysk Mohn, valmue). mon (2)  :  et 'mon (ting, foræring); de æ et 'mon en 'gåt kånd ond'veæ (det er en ting, man godt kan undvære. Himmark). mon (3)  :  mondt vi 'sna· ska te 'bassel (mon vi snart skal til barnedåb). monale  :  se morgen, årle. moneter  :  hæ do nåwe mo'ne·te (har du nogen penge' Også) 'måppesse. monumentmager  :  molle'mændtmaghe (stenhugger. Brandsbøl). moppeser  :  måppesse (penge). mor  :  mua, mue. moralsk  :  ma'ro·lsk (= ude af fatning); hand 'tie sæj (ter sig) 'hi·ldt ma'ro·lsk (Broballe). morbror  :  'mår·brå (se også onkel). more  :  nåwe å 'mu·e mæ (noget at fornøje med); vi 'mo·re vås 'græ·sigh te 'dænd 'kåst (vi morede os mægtigt til det bryllup; se kost). morgen  :  de ska 'ski· 'moan 'daw (det skal ske i morgen den dag); e mon'a·l (i morgen årle = tidligt); vi ska 'ræj·s mon'a·l (vi skal rejse i morgen årle = tidlig); go 'mår·n! 'sekken mon'a·l (sikken redelighed). morgnet  :  hand æ 'it 'reghte 'moane (han har ikke »fået øjne«, er lidt morgengnaven). morkse  :  æ mårkse dænd 'åw (slår den ihjel, se afmorkset). morre  :  se mudder. morter  :  en 'må·te (se også mørser). mose  :  en 'mu·s. mosle  :  hand måsle 'rondt (roder rundt uden at komme nogen vegne med arbejdet. Almsted). most  :  å 'så blöw di 'åwpræsse te 'måst så·n mangk­fuld 'e·feld (se manke). mosttrug  :  en 'mang·k blöw 'støt i så·t 'må·sttråw. mostvælling  :  'måstvældeng (vælling med gryn kogt i most med tørrede æbler og pærer; ca. 1850). motte  :  'mot· (= møl, tysk Motte). movl, movle  :  se mul, mulet. mudder  :  morre. muden  :  mu·n, må·n (sur, tvær). mudre  :  de morre 'sammel i e 'væ· (det trækker sammen i vejret). muffedise  :  æ hæ hæ·ghle eller hæ·kle 'röj moffe'disse (jeg har hæklet røde muffediser). mufle  :  hand 'mofle (gumlede) 'læ·nge o di 'vå·nö­-kjæn· (valnøddekærner); moffel 'sammel ­(krølle sammen); hand blöw 'åwmofle (fik klø). muge  :  se moge. mugeri  :  se mogeri. mukkert  :  en 'måghe, 'må·ghe, 'måkke (stor trækølle med jernringe). mul  :  måwl (mug, skimmel). muld  :  må·ld (Nordals), måld (Sydals). mulde  :  e 'gråsse 'må·lde sæj (gråspurvene mulder sig, bader i tør jord). muldet  :  e 'joa æ 'må·lde (muldet, næsten for findelt; Brandsbøl). muldfure  :  'måld·få; å 'plöj· en 'måld·få (pløje muld over den første fure, som er vendt). muldvarp  :  en 'må·ldva·p, 'moldva·p. mule  :  'måw·l; e 'brø· 'måwle 'hastet i dænd 'jæ værmt (brødet mugner hurtigt i denne varme). mulet  :  'måw·le; e 'brø· æ 'måw·le (muggent). mulle  :  de æ en 'årnligh 'mulle (bunke). mullebrød  :  'mu·lbrö (rugbrød opblødt i den varme, fede flæskesuppe, det samme som duebrød). mund  :  e 'mond. mundet  :  hand 'æ så 'monde (fræk, svarer igen). murer  :  se murmand. murmand  :  en 'mu·månd (en murer). mus  :  en 'mus (kort u!), flertal 'møs. musken  :  en 'musken (missekat, haremis). musrok  :  'mosrogh, 'mosrok (om blomst, der er ødelagt af frosten; kender nogen ordet') mussehare  :  en musse'ha· (kælenavn til haren). musvit  :  se hyllekone. mutte  :  å 'mot· (kysse); å 'mot· 'måste (moster) i e 'mærrelaw (middagsstunden = sige skål). myg (1)  :  en 'møgh (insekt). myg (2)  :  my·gh (blød). myrebed  :  et 'my·bæj (myretue). mysken  :  'myskene (flertal = skovmærker, plattysk Mö­seke, Möschen, tysk Musch = moskus). mytse  :  en 'møts (hue, kasket). mæde  :  å 'me·; æ 'me·re - 'me·t - hæ me·t (måle); æ kund 'it me· hind om e 'lyw (jeg kunne ikke måle hende om livet); æ hæ 'me·t vo 'lawndt e 'va (hvor langt det var). mælk  :  mjælk (Sydals), mjölk (Nordals); e 'mjælk blöw 'åwflåt (skummet, se flyde); kånd do 'hint mæ et 'hå·nd te e 'mjölk (kan du hente mig en skål til mælken). mælkekammer  :  e 'mjölkkamme. mænge  :  'mæng· (blande); å mæng 'sammel. mængkorn  :  'mængkvan (blandsæd). mænni  :  se mønje. mærføl  :  et 'må·föl (hoppeføl). mærke (1)  :  'pröw å 'mær·k (prøv at føle). mærke (2)  :  se merræddike m. smsætn. mærkelig  :  'mær·kle. mærken  :  se marked m. smsætn. mæske  :  å 'mæsk·; å 'mæ·sk e 'kå· (blande kort = moge). mæskning  :  'mæskneng te e 'höns å 'svi·n (malet korn og vand). mø  :  do æst en 'lække 'mø· (du er en dejlig pige; møbel  :  de æ et 'væ·e støkke 'mø·bel (en dårlig person). mødding  :  e 'mörreng; 'dænd 'bandt so hand e 'dræ·ng, hand slåw 'sö·m i e 'mörreng (den bandt, sagde drengen, han slog søm i møddingen). møddingskraber  :  kå do 'hindt e 'mörrengskra·fe (kan du hente møddingskraberen, narreærinde). møde  :  et 'mø·. møghakke  :  se moghakke. møgle  :  å 'möj·l (trykke prisen, prutte); hon 'möjle 'it e 'pri·s. møgtræt  :  se mogtræt. møl  :  et 'möl. mølkugle  :  'mölkulle (flertal). mølle  :  en 'möl·. møller  :  e 'mölle (mølleren). mønje  :  mænni. mønster  :  et 'monste (vel påvirket af tysk Muster). mønt  :  en 'myndt. mør  :  de æ 'mø·t de 'e·feld do 'fek 'deæ (det æble du fik er blødt, råddent); e 'kjø æ 'møöt. mørk  :  en 'mörk 'nat; de æ 'mörght. mørser  :  en 'mø·se (Nordals), 'møsse (Sydals, morter). møs  :  mös (kartoffelfrikadeller, plattysk Moos, Möschen = mos). møsk  :  møsk (mør, overmoden). møtrik  :  en 'møtken, 'møtring, 'møtsjen. møts  :  se mytse. møvs  :  et möws (lille frisk pige).