A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å (Du kan høre udtalen ved at klikke på lyd-ikonet til venstre for ordet.) tabe  :  å 'ta·f - æ 'ta·fe - 'taft· - hæ 'taft; å taf 'åw (tabe sig, gå ned ad bakke, fx ved sygdom). tadder  :  e 'tarre (boghvede); hand hæ væt i e 'tarre (været fuld). taddergrød  :  'tarregrø· (boghvedegrød). taddersåd  :  'tarreso·j (boghvedeavner, brugtes til at rense tarme med). tag  :  et 'taw; hand hæ de 'ræt· 'taw 'o e. tage  :  å 'tæj· - æ 'tæje - tåw - hæ 'tåwn, tryksvagt tan (Mommark); hand va 'næn· å 'tæj· (nede at tage (neg) fra); å tæj fram'hi, fram 'i (tage for sig af retterne, også uden tilladelse); å tæj sæj 'nåwe 'o· (påtage sig noget); no ska vi 'te å tæj vås 'nåwe 'få (foretage os noget); å tæj 'jen 'te sæj (adoptere); tæj 'væk (tage for sig); tæj kon 've (tag for jer!) dænd tæje 'it så 'möje 'op (fylder ikke så meget); de va 'vældigh som hand tåw o 'væj! hand æ blöwn 'åwtåwn ­(fotograferet); hand hæ 'tåwn sæj (har taget på i vægt); i e 'hi·le 'tåwn (i det hele taget). taghus  :  et 'ta·ghhus, 'taghhus (stråtækt hus). tagsaks  :  å 'hindt e 'ta·ghsaws, 'taghsaws (narreærinde; der findes ingen tagsaks). tak  :  'tak få 'sjet (tak for synet, for hvad jeg har set). takkel  :  e 'tåkkel (talje, del af takkelagen, skibstov) kom· 'ynde mæ 'takkel å 'to· (blive dyppet fra top til tå, egl. »takkel og tov«). takkelage  :  e tåkke'lå·s (øverste del); hand æ 'it reghte i e tåkke'lå·s (har en skrue løs). takle  :  å tåkkel 'åw (skrubbe af). tal  :  et 'tal, flertal det samme. tale (1)  :  å 'to·l, 'tå·l - æ 'tol, 'tål - 'to·ld, 'tå·ld - hæ 'to·ld, 'tå·ld; kå do no 'it tål 'påwli 'oa (tale Pauli ord, sige sandheden, tale dunder); å tå·l e 'li·gh 'u (holde ligtale i hjemmet); å 'tå·l o e 'ka·l (kalde på karlen); tå·l 'te (irettesætte); å hå 'jen å 'tå·l 'te (en at kalde på i nødsfald); vi ska 'sna·t 'tåls e'gæn (tales ved, vi træffes ­senere! Himmark); 'ta·l = tale rigsmål, sml. snakke = tale dialekt; hand 'tal. tale (2)  :  en 'tå·l; hand 'holdt en 'lang 'tå·l, 'to·l. talg  :  'talle. tand  :  en 'tånd, flertal 'tænde (eksempel se nogre); 'dænd 'tånd 'tåw, so hon e 'kvind·, da 'bi· hon e 'ba·n i e 'æ·nd (den tand tog, sagde kvinden, da bed hun barnet i enden). tanddoktor  :  e 'tånddåghte (tandlæge). tandædt  :  'tåndæt (forspist, Nørherred; se også ånde-ædt). tarre  :  se tadder. taste  :  hand taste mæ 'an o e 'ga· (antaster mig). tavle  :  en 'taw·l eller en 'tå·fel; e 'tå·fel å 'greffel ­ te (1) sig  :  å 'te· sæj, 'ti· sæj; hand 'serre å 'teæ sæj; hand 'tie sæj 'hi·ldt ma'rå·lsk (se moralsk). te (2)  :  te (at, så at, eksempel se dangel); hand 'so·j te di 'kam (han sagde, at de kom). te (3)  :  med sammensætninger se til. teater  :  di fange ka'russe i e te'a·te (laver ballade. ­Augustenborg). teller  :  et 'tælle, flertal 'tællere (tallerken); 'påtmånds 'tællere (tallerkener af lertøj). teller-rik  :  'tællerek (tallerkenrække; hele Als). temmelig  :  en 'tæmle 'bet· (et temmelig stort stykke). temse  :  se timse. ten  :  en 'ti·n (også om en portion garn (tenfuld), lagt i form som en ring og hængt til blegning på en garnstang). Thomas  :  'tammes; en 'tammes (kampesten, som lægges i kakkelovnen og bruges som sengevarmer); en tammes 'vindte (Thomas vinter = rødhals). tid  :  en 'ti, flertal 'ti·e; en 'lange 'ti; 'sårre de 'leghs mæ e 'ti (sorg læges med tiden); 'alde 'nåwe 'ti·e (aldrig nogensinde). tidig  :  'ti·e, 'ti·re (sulten); hand æ 'ti·e te 'mældunden (se mellemunden). tidkort  :  'tikåt; få 'tikåt å 'ruskop (»for tidsfordriv og ­roskab« = morskab). tidkortig  :  'tikåtte (morsom); hand va en 'tikåtte 'svæn. tidlig  :  'ti·le (eksempel se krøbbel). tidligagtig  :  'ti·leawte (temmelig tidlig, lovlig tidlig); de va 'ti·leawte di fek e bo'te·de 'sæt e'joa. tidsel  :  en 'tissel, flertal 'månne 'tissel. Se også svine­dild. tik  :  hand hæ 'tek te ham (et horn i siden på, sammenlign pik); di li·ghe 'tek eller 'pek (leger tagfat). til  :  hand vest 'it 'te sæj 'meæ (var helt fra den); te 'de (»til det«, hidtil); te 'no (indtil nu); de blöw te 'it (til intet); te 'mue (til mode, tilpas); å fli sæj 'te (grise sig til, se fly). tilbud  :  et 'tebåj; hand 'fæk et 'gåt 'tebåj. tildåt  :  'tedå·te (flertal = ingredienser, tilbehør); no 'mangle vi kon e 'tedå·te, så kå vi be'gynd· o e 'ba·ghend (på bagningen); dæ skal 'månne 'tedå·te te en 'gu·j 'tå·t (lagkage, se torte). tilfald  :  et 'tefåld (krampetilfælde). tilfodret  :  'tefårre (Himmark), 'tefu·re, 'tefure (Sydals), (= mæt). tilgøren  :  'tegörrend; de blöw 'væk i e 'tegörrend (under forberedelserne. Brandsbøl). tilkøbt  :  'teköwt (om jord); hand va 'teköwt (havde fået nok, var mæt eller træt og udaset); hand va ­'teköwt 'inden han fæk be'gyndt (Himmark). tilpas  :  gal'awde å 'gåt te'pas (se galagtig); rö 'rundt i 'oldmås 'grø·! dænd æ 'væ·rgen 'su· ælde 'sø·, dænd æ 'jawn te'pas (Mommark). tilplejer  :  en 'teplæje (håndlanger = plejesmand). tilsikket  :  om'sie fæk di da 'tesekke å kam i 'gang (Himmark). tilsjaldret  :  'tesjaldere (forjasket). tiltale  :  'teto·l; hand blöw 'tetold få tywe'ri. tiltægt  :  de va et 'årnle 'tetæjt (et stort arbejde, som man skal tage sig sammen til). timse (1)  :  å 'tæm·s (sigte); vi 'tæm·se e 've·mjæl (hvedemelet). timse (2)  :  et 'tæm·s (en sigte). tinge  :  hand hæ tind 'op (gjort akkord med kredito­rerne); hand 'kam å tind 'o· dæm te å 'tæk· ­(bestilte dem). tinstre  :  'tinste, 'tvindstre (fnise, se også flinstre. Sydals). tintet  :  'tindte (uartig, overgiven). tirsdag  :  o 'ti·sda (på tirsdag). tjamet  :  'tja·me (klam); e 'kvan æ 'tja·me (Himmark). tjene  :  å 'ti·n (Sydals), 'tje·n (Nordals) - æ 'tjæn - 'ti·nd - tind; de æ kon 'såldt te e 'brø·, e 'smö ska æ 'ti·n 'uenfå (se salt). tjenlig  :  'tjænle; e 'kvan (kornet) æ 'tjænle te å blyw 'indkjø. tjørn  :  en 'tvan. tjørnetræ  :  et 'tvan·tre (tit benyttet som brandtræ, s.d.). to (1)  :  tue (fælleskøn), tu (intetkøn); 'tue 'hæ·st, 'tu 'gri·s. to (2)  :  å 'tu· (vaske) - æ 'tue mæ - 'tu·j - hæ 'tu·j, så kå do blyw 'reghte 'tu·j (vasket) væn vi kømme 'jæm. tobak  :  to'bak; de æ 'jens to'bak (det er det samme). to-bræt  :  et 'tu·bret (vaskebræt); kom· få e 'tu·bret (få en afstraffelse). toen  :  se tåden. toffel  :  se tøffel. tokammer  :  et 'tu·kamme (vaskerum, rum til opvask, spandevask, rensning af grøntsager m.m.). tokammerdør  :  e 'tukammedö, se skodde. tokkel  :  se takkel. tokket  :  'tåkke (tosset, enfoldig). tommelfinger  :  en 'tommelfenge; hand ho 'fæm 'tommelfenge o 'væ 'hå·nd. tonnes  :  se tådenes. tor  :  en lild 'to - di 'smo· tårre (om børn, som lige har lært at gå; oprindelse uvis). torden  :  'tå·n; de moghe 'sammel (trækker op, se moge) te 'tå·n. tordenhjørne  :  e 'tå·njön· (sydøst. Himmark). tordenmol  :  en 'tå·nmål (tordenbyge). tordenskyl  :  et 'årnle 'tå·nskøl. torn  :  en 'tvan, flertal 'tvan· (torn, tjørnebusk, også høffeltorn); men æ hæ fåt en 'tvårn i e 'fenge (en torn i fingeren). tornejern  :  et 'tvanjæn (til at hugge tjørn med). tornetræ  :  se tjørnetræ. torsk  :  tåsk (trøske). torte  :  en 'tå·t (lagkage). tortere  :  tå'tie (Brandsbøl), tå'teæ (Himmark = bla­mere); hand 'sa å tå'teæ ham e 'hi·le 'ti. trade  :  en 'tra·j (dårligt føre, ælte); de va en 'essel 'tra·j. tragt  :  et 'trawt. tragte  :  'traw·t; do 'trawte (vrøvler, fantaserer, fører ­sladder). tramylder  :  en 'årnle tra'mylde (Himmark), tra'mulde (Lys­abild = forvirring, tummel, fra fransk ­ tratte  :  en 'trat· (vrøvlehoved). trattet  :  'tratte (pjattet, tossegod). travalklæder  :  e tra'valklæ· (Mommark; arbejdstøjet, nu også rejsetøj, ikke det helt fine; fransk travail = ­arbejde). travaller  :  tra'val (mindre, ikke så fin fest). trave  :  en traw 'bygh (= 60 neg). travellage  :  treffe'la·s, treffe'lå·si (besvær); 'ham ho vi ­ 'oldti et 'værre treffe'la·s 'mæ (fransk travail). travellej  :  et 'gråwt treffe'læj (et farligt besvær). travellere  :  å trefe'lie (Havnbjerg, Brandsbøl), trefe'leæ (Himmark; = plage, presse). travl (1)  :  hand hæ 'tra·feldt. travl (2)  :  en 'tra·fel (travlhed); di 'ho en 'tra·fel di ku 'sna·t 'it fo 'sysle (passet kreaturerne. Himmark). tre  :  'trie (fælleskøn), try (intetkøn); 'trie 'hæ·st, ­'try 'gri·s, 'try pa 'båws. tredje  :  'trerre. tré­muler = sætte i dirrende bevægelse).  :  trevellage  :  se travellage. trevellej  :  se travellej. trevellere  :  se travellere. treårs  :  en 'triås 'geldevæ (se gildevædder). trille  :  en 'trild· (rulle, rund træskive); vi slåw 'trild· mæ e 'dræ·nge 'hæn a 'i·ghen 'byga·e (hen ad Egen Bygade); (påskedag skulle de efter at have spist æg) 'u å slo 'trild· (Brandsbøl). trillehat  :  en 'trild·hat (stråhat). trimle  :  å trømmel 'klom·p (trille mel- eller kødboller). triple  :  å 'treffel, 'træ·bel (skure stengulv med en mursten). triring  :  se træring. trisse  :  å 'tris·, 'tres· (drille); æ 'tresse - 'tresse - hæ ­'tresse; hand æ 'slem te å 'tres·; hand 'tresse ham så 'læ·nge te hand blöw 'gal i e 'ho·j. tro (1)  :  å 'tru· - æ 'true, trua, troa eller tru· - æ 'tru·j - hæ 'tru·j; æ 'tru· 'nåk te 'de æ e 'månd (det rigtige, det bedste). tro (2)  :  hand æ en 'true 'ka·l; hand 'kømme så 'tru·t (trofast) å 'siæ te mæ. trokle  :  å 'tråghel (trække tråde); de gi 'stær·k 'hu·s (hoser) å 'tråghel em 'gåt i e 'hæl. trold  :  e 'trold (fanden); 'hærre 'guj i 'hemmark - e 'trold hand 'bua i 'mommark, å 'lawndt 'urren e 'lå·nd bua e 'grem· 'u·nd 'å·nd (Herre Gud i Himmark - trolden bor i Mommark, og langt ude på landet bor den grimme og onde ånd. Almsted, ­kendes også andre steder på Als); e 'trold (også brugt om den, der bærer avner væk ved tærskning. Himmark). troldsk  :  troldsk (gal). troldskærnestav  :  'trolds'kjenstaw, 'troldkuns 'kjenstaw, 'trold­-kun (fandens mælkebøtte); de æ 'nåk åw 'trolds 'kjenstawe i e 'grönplæt (plænen). trottoir  :  tråto'a·, træto'a· (fortov. Augustenborg, fransk; den sidste form vist mest brugt af tilflyttere). true  :  å 'tråw·; di 'steæ å tråwe 'få (»trykker sig«, fx for at komme ud i regnvejr). trug  :  et 'tråw. trumf  :  en 'tromf, flertal 'tromfe, 'tromfere (også = pelargonie). trunde  :  å 'trond· (udvide sig); hon tronde 'gåt 'u o e 'si·st; e 'dö å e 'vindere hæ 'tronde (bulnet ud af fugtighed). trykke  :  å 'trøk· - æ 'trøkke - 'trøght - hæ 'trøght; e 'glas hæ 'trøght (barometret er faldet). trykstift  :  en 'trøksteft (tegnestift). træ  :  et 'tre·, flertal 'treæ. træde (1)  :  å 'træj·; e 'kåk dænd 'træje e 'hö·n; e 'hö·n blöw 'tre· åw e 'kåk. træde (2)  :  e 'no·l sku 'træjes (Havnbjerg). trædes  :  'tre·res (skændes); di 'tre·res om e. trædig  :  'tre·re (trættekær); vo 'æ do 'tre·re; hand æ en 'tre·re 'ka·l. trækasten  :  en 'tre·kasten (brændekasse). trække  :  å 'træk· - æ 'trække - 'tro·t - hæ 'tro·t, tryksvagt 'trot; hand va 'læ·nge om å træk sæj 'o·, å 'åw dæj trot, fo dæj 'åwtrot, 'omtrot (klædt af, klædt om); e 'vånd hæ trot 'væk; di 'trække 'mæ ham (holder for nar); å 'træk e 'lue (drage loen, sml. drage). træk 'åw sæj (klæde sig på, af); 'si· no å fo trækning  :  en 'essel 'trækneng (en besværlig tur). træks  :  træks (trættekær. Brandsbøl). trænge  :  å 'træng· - de 'trænge - 'trænd· - trænd; de 'trænd· sæj (var hårdt tiltrængt). træring  :  se træding. træsk  :  tri·sk (lumsk, udspekuleret). træsko  :  en 'tre·sk, 'træ·sk, flertal det samme; et pa 'höjklampe 'tre·sk (se også paryk). træskomand  :  en 'tre·skmånd. træt  :  tre·t. trættes  :  se trædes. trøg  :  tröw (træg, tung); hand æ 'tröw; et 'tröwt 'væ· (tungt, trist vejr). trøje  :  en 'tröj·. trøsk  :  de æ 'trösk de 'tre· (trøsket). trøske  :  trösk, tåsk (se også torsk). tråd  :  en 'tro·j; en 'dåwen 'sypigh hæ en 'lang 'tro·j. tråg  :  trå·gh (træg, kedelig, træt); hand 'va e let 'trå·gh (træg); de va en 'trå·gh (sørgelig) 'daw; de va da hatte (hartad) 'trå·ght. tråv  :  se trug. tud  :  en 'tu·; e tu· mangle o e 'kånd (tuden mangler på kanden). tumpet  :  'tompe (tosset); hand æ kommen 'tompe ­ 'ætter-e (tosset af sted). tuntet  :  'tåndte (tosset); hand va 'it så 'tåndte (også = overstadig). tur  :  en 'tue; æ hæ 'vindt en 'tue (ventet en stund); de æ 'din 'tue; hand 'tåw nåwe 'tu·re (han tog nogle drukture). turde  :  æ 'tva (Sydals), två (Havnbjerg, Pøl), to (Nordborg) - 'tvat· - hæ 'tvat; æ tva 'it go 'u væn de æ 'mörght; æ tva 'it 'sæj·e (sige det). tusindpiger  :  tussend'pighe (tusindfryd); 'tussenpighe (Lys­abild). tuslet  :  'tusle (uredt). Tusnelda  :  tus'nel· (letbenet pige). tusselmaren, -mette  :  en 'fæj tussel'ma·n (Svenstrup), tussel'mæt· (Mommark), også tuldte'mæt· (rodehoved). tuste  :  de æ 'oldti 'hældt öwe 'hældt so hon e 'kjælling da 'tåw hon å 'tuste e 'kat (det er altid høg over høg, sagde kællingen, da tog hun og ruskede katten). tuste  :  å 'tu·st (spæde op); kå do 'it 'tu·st e 'sop e'let' (Brandsbøl). tut  :  en 'tut (kræmmerhus; se også peberhus); en tut bom (et kræmmerhus bolsjer). tvebak  :  en 'tybagh, flertal 'tybaghe; di 'smo· kåldt vi 'kammejongkere, de 'stua jet 'byndedræ·nge (se bønderdrenge). tveg  :  en 'tveg (lille gren, måske tvedelt; tysk Zweig). tvesprodet  :  'tvesprorre (forgrenet). tvetulle  :  'tvetulle, også en 'værken (hverken), Sydals, Nordals 'tvetorre (hermafrodit). tvetænde  :  å 'tvitind· (harve en mark to gange); dæ blöw 'tvitinde. tvinstre  :  se tinstre. tvivle  :  å 'tvi·l - æ 'tvil - æ 'tvi·ld - hæ 'tvi·ld; æ 'tvi·ld so hand pæ 'tække, hand fek 'næj i 'hællå (nej i Helved - han gik på frieri i landsbyen Helved). tvær  :  tveæ (eks. se egensindig). tvætte  :  hand 'steæ å 'tveæ sæj (står og vasker sig); hæ i 'no fåwn jæ 'årnle 'tve·te' ty  :  å 'ty (købe); sku vi 'it 'ty vos et kåp 'kaffe; æ 'ty (købte) mæ en bottel 'sålbærom (solbærrom). tybak  :  se tvebak. tye (1)  :  te 'ty·e 'o· te æ hæ 'tjæ·nd æ 'kong som en 'ka·l (til bevis på, at jeg har tjent kongen som en mand. Lysabild); æ hæ 'ty·e 'o·e (vidner på det. Brandsbøl; tysk Zeuge, plattysk Tüg). tye (2)  :  hand ty· (vidnede) 'falsk få en 'snaps (plattysk tügen). tye (3)  :  se tøjr. tye (4)  :  se tøjre. tygge  :  hand 'tøghe 'o e (spekulerer på det). tyk  :  tyk, intetkøn tyght. tykkebasse  :  en 'tykkebas (tyksak). tykkes  :  å 'tøk· - æ tøkkes, tøs - 'tåt· - hæ 'tåt (synes); hand hæ 'tåt de va 'næt (rart); få 'mæ å 'tøk· ­(efter hvad jeg synes, mener...). tykkevap  :  en 'tykkevap (tyksak). tylle  :  hon va 've å tyl 'saft o 'flaske. tylvt  :  et 'tyldt (12 stk.). tynd  :  tynd, intetkøn tyndt; e 'tynd· (»det tynde«, ­suppen); do ska da 'hå et 'jit tælle 'tynd· (en ­tallerken suppe mere). tyndhudet  :  'tyndhuje (irriteret); no ska i hold 'op, essen blywe æ 'tyndhuje (Kegnæs). tys  :  tös (tavs); hand 'æ e let 'tös (Lavensby). tysk  :  'tysk 'klom·p (»tyske boller«, boghvedegrød sat af på panden med flæsketerninger). tægle  :  å 'tæghel (arbejde uafbrudt, ikke komme fra, også spekulere); hand 'gek å 'tæghle 'o e; 'se å 'tæghel i e 'kå· (sidde og tærske i kortene). tække  :  å 'tæk· - æ 'tække - 'to·t - hæ 'to·t, nyere 'tækket - hæ 'tækket; e 'na·bo hæ fåwn 'to·t. tælle  :  å 'te·l - æ 'tæl - 'to·ld - hæ 'to·ld; æ tæl 'it 'o e (regner ikke på det, regner det ikke). tæms  :  se timse. tænde  :  å 'tæ·nd, æ 'tæ·nde, hæ 'tæ·nd e 'keæt (tændt kærten). tænke  :  å 'tængk· - æ 'tængke - 'tænd·t - hæ 'tændt; de ho æ 'jaw·n 'tændt. tæppe  :  å 'tæp· (overraske, gribe på fersk gerning); hand 'tæppe ham law hand va 've å stel 'jårbæ (stjæle jordbær; tysk ertappen). tære  :  e 'haw de 'tæ (havet giver appetit). tærske  :  å 'tæ·sk - æ 'tæske - task - hæ 'tosken; hand hæ 'åwtosken (er færdig med at tærske); tæske do no 'åw e'gæn' (om en, der render i byen); de 'ræn et 'pisk 'tæ·sk 'vånd (regner skoma­gerdrenge). tærskel  :  en 'tæ·skild (banketræ til vasketøj, vist kun Sydals; se også bygebræt) (dørtærskel, se ­dørsyld). tærsker  :  en 'tæ·ske; de æ en 'reghte 'tæ·ske (dagdriver). tærte  :  se torte. tæt  :  te·t; de va 'te·t 've (tæt på). tødsel  :  töjsel (forsinkelse, besvær). tøffel  :  en 'toffel, flertal det samme. tøjr  :  et 'tye. tøjre  :  å 'tye - æ 'ty·re - 'ty·re - hæ 'ty·re. tøjrehæl  :  en 'tyehe·l (tøjrstage). tøjsel  :  se tødsel. tønde  :  en 'tynd·; en tynd 'kvan (en tønde korn = 100 kg); 'månd i e 'tynd·, 'ku·n i e 'balle å 'atten 'bøön i e 'vaskefa (sjov og ballade). tør  :  de æ en 'tö 'pind; de æ 'töt, vi trænge te 'ræ·n. tørre  :  å 'se å tö 'moldt (»sidde og tørre malt«, surmule). tørrentrykker  :  'törrentrykke (drillepind, lun fyr, også en der trykker sig ved arbejdet). tørv  :  en 'tårre, flertal det samme; e 'tårre blöw 'stråghen (strøget), 'styght (se stuge); å 'ringle (sat i runde stakke); do æst en 'stua 'tårre (torsk). tørvebjørn  :  en 'værre 'tårrebjön (torsk). tørvemose  :  en 'tårremos (eksempel se dynd). tørveskipper  :  en 'tårreskippe. tørvestryger  :  hand va en 'reghte 'tårrestryghe (ubehjælpsom fyr). tøve  :  å 'töw·; 'töw e'let (vent lidt!) tøvs  :  et 'töws (en tosse). tøvset  :  'töwse (fjollet). tå  :  en 'to·, flertal 'teæ. tåbet  :  'tå·fe (tåbelig); de va en 'tå·fe 'ka·l. tåde  :  å blyw 'tå·je (komme til skade. Elstrupskov). tåden  :  to·n (træt, ugidelig). tådenes  :  vi holdt 'tonnes (pause). tål  :  å steld eller gi sæj te 'tåls (slå sig til tåls). tåle  :  å 'tu·l - æ 'tol - 'tu·ld - hæ 'tu·ld. tålig  :  'tålle (tålmodig, godmodig, fx om en hest). tårntrækker  :  e 'tårntrække (fangevogteren i Nordborg).