A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å (Du kan høre udtalen ved at klikke på lyd-ikonet til venstre for ordet.) gab  :  gaf (hul), flertal 'ga·f; hand hæ 'gaf o e 'fek· (han har hul i lommen). gabe  :  'ga·f - æ 'ga·fe - 'ga·ft - hæ 'gaft. gabestok  :  'ga·fståk (»spion«, gadespejl; blomsten løve­mund). gad  :  gaj; hand æ en 'gaj (uduelig - en, som er vanskelig at komme til rette med; »gad« egentlig = brod, pig. Brandsbøl). gade  :  'ga·; hand æ gawn 'næn a e 'ga· (gået ned ad gaden); gawn a e 'ga· (gået hjemmefra). gadebrev  :  et 'ga·bröw (meddelelse, der blev sendt rundt i byen). gadelangs  :  'ga·langs (hen ad gaden). gal  :  de æ 'galdt 'gåt (det er vældig godt); 'galle å 'galle (værre og værre); de æ 'galdt mæ hind e'gæn (det er galt med hende igen, hun er gravid). galagtig (1)  :  'galawte (arrig); en 'galawte 'kvind. galagtig (2)  :  gal'jawte, gal'awte (lystig, overkåd, vild, om børn); e 'hæ·st æ gal'awte (hestene er stald­kåde); gal'awte å 'gåt te'pas. galaj  :  ga'læj (fest, ballade); hand hæ 'årnle væt o ga'læj. gale  :  hand 'galle sæj (han er gal, vred, ærgrer sig). galge  :  e 'galle; ri igjæmmel e 'galle (ride igennem galgen ved ringridning). galhovedet  :  'galho·je. galjagt  :  te 'galjawt (på galej). galoschere  :  kalo'seæ (sætte nye fødder i støvler); et pa 'stöw·l di kå blyw kalo'seæ (Himmark). galt  :  en goldt (eks. se forgive). gammel  :  'gammel, 'gamle, 'gamlest gammeldags  :  di 'gammeldaws (pelargonier). gang  :  o e 'gang (på kirkegulvet, om konfirmanderne). gange  :  å 'gang· (lede barn ved armen). gangvant  :  'gangvån (om en, der er godt kendt med vejen). gartner  :  en 'gå·ne. gase  :  en 'gasse. gase en 'gasse. gav  :  de æ 'gawt 'gøe (det er hurtigt, nemt gjort, fra plattysk gau). gave  :  en 'gjaw·. gavl (1)  :  en 'gåwl (på hus); 'op· o e 'gåwl. gavl (2)  :  gåwl (gane, protese i overmund); kånd æ 'fo· mæ en 'ny 'gåwl' (kan jeg få mig et nyt gebis' Himmark; fra plattysk gagel = tandkød, gummer). gavn  :  'righle te 'gawns (grundigt. Brandsbøl). gavns  :  gjawns (gavmild). gebrækkelig  :  ge'brækle (ustabilt). geburts  :  ge'bu·ts (fødselsdagsfest, tysk Geburtstag); hæ do væt 'mæ te 'Pe·tes ge'bu·ts' gedebuk  :  en 'gi·bok (Sydals; se også buk). gedefår  :  et 'gi·foa (hun-ged). gedehams  :  'gehams, 'gerrehams, 'gi·hams (Sydals). gedrib  :  ge'dri·f (foretagende, bedrift, tysk Getriebe). gefalde  :  de be'hy·fe æ 'it å la mæ ge'fåld· (det behøver jeg ikke at finde mig i. Sydals). gefjæs  :  ge'fe·s (fjæs, ansigt. Himmark). gehrok  :  en 'ge·råk (gammeldags herrefestdragt med lang, sort kjole). gehæng  :  flertal ge'hænge (Himmark); kjø'hænge (As­ser­balle; seler, ophæng - fra tysk Gehänge; se også dragtbånd). gejst  :  dæ va 'engen 'gæjst i ham (der var ingen kraft i ham. Himmark). geldemælket  :  'gæjmjælke (gold, om ko, der ikke er kalv i). gele  :  se gæle. geleit  :  ge'læjt (følgeskab, fra tysk). gelik  :  ge'likt (i en fart; fra plattysk, tysk gleich). gemen  :  ge'mi·n (tysk gemein). gemme  :  'gæm·; de kånd 'it· 'gæm· (om frugt det kan ikke holde sig). gemyt  :  kom te ge'myt (komme til fornuft. Himmark). genegen  :  ge'næ·ghen (tilbøjelig); æ æ ge'næ·ghen te å 'stu·l 'o ham (jeg er tilbøjelig til at stole på ham); di 'kvind·knurre æ 'oldti ge'næ·ghen te å go 'op (de kvindeknuder (»kællingeknuder«), knuder, som er bundet den forkerte vej, er altid tilbøjelige til at gå op). generlig  :  hand va så sje'ne·rle 'o· sæj (så genert af sig). genne  :  sky öwe 'gi·n (skyde genvej). gennem  :  se igennem. gennemløb  :  'gemmellåf (diarré). gennemskær  :  'gemmelskæ (diarré). genægen  :  se genegen. gereb  :  ge'reb (ribber, skilleværk af ubestemmelig karakter). gerne  :  'gjæn·; hand vel 'gjæn· go 'fålk ynde e 'öjn (han vil gerne gå folk under øjne, indsmigre sig). gesigt  :  ge'seght (ansigt, af tysk Gesicht). geskrej  :  et 'esseldt ge'skræj (et vældigt spektakel; tysk Geschrei). geter  :  en 'ge·te (Nordals), 'gø·te (Midtals) (vandkande; fra plattysk); se også dyggekande. gevaltkop  :  et ge'valdtkåp (se krådekop). gevimmel  :  ge'vemmel (bagværk). gevyrts  :  ge'vørts, ge'vøts (krydderi, krydrede kager. Himmark). gevyrtspumle  :  flertal ge'vørtspomle å ge'me·n 'pomle (krydderboller og almindelige boller. Nordborg). gibbe  :  å 'gep·; de 'geppe i ham (det gibbede i ham). gide  :  å 'gi; æ 'girre 'it (jeg gider ikke); æ gi 'li dæj (jeg gider, kan lide dig); de gi æ 'it væt 'öwe! æ gi· 'it, gast 'it væt 'öwer-e (jeg gider, gad, ikke været over det = gider ikke); 'dænd 'grø· gi æ 'it 'hå (den grød kan jeg ikke lide). gift  :  en 'gywt (en portion); æ 'ga e 'hæ·st en gywt 'hø· (jeg gav hestene en gift hø). gifte (sig)  :  'gywt sæj. giggel  :  'geghel (vakkelvorn, leddeløs). giggelvorn  :  'geghelurn (det samme); dæn 'va nåwe 'geghelurn dænd 'gammel kar'jo·l (den var noget leddeløs, den gamle karriol). gilde (1)  :  'gild· (gæstebud; også bryllup (Nørherred); se også kost); hand hæ 'gø sit 'lyw et 'gåt 'gild· (han har gjort sit liv (= sin mave) et godt gilde, taget godt for sig). gilde (2)  :  'gæld·, 'geld·; kå do 'geld· mæ e 'gri·s (kan du kastrere grisene for mig); 'ge·lde (gildet, om lam, får). gildevædder  :  'geldevæ (kastreret vædder); en 'triås 'geldevæ 'slawte di 'åldti te 'ju·l (en treårs gildevædder slagtede de altid til jul). give  :  'gi også betale vo 'möj· måt do 'gi' (hvor meget måtte du give') gi 'hals (give hals, skælde ud, også om mennesker); også gi 'væ· (råbe op); e 'ku· gi 'næn (koen giver ned, slipper mælken); gi 'op (give op, opgive); hand gi 'væ·ken 'rest hælde 'rue (han giver hverken rist eller ro); hand 'gi sæj å 'hæ sæj (han giver sig og har sig = skaber sig, klager sig); de hæ 'gi sæj (det har givet sig, er gået over, om smerter); no må hand 'hælde gi sæj ­ 'ætter-e (nu må han ­hellere give sig til det, ­begynde på det); de gi 'sy·n (det pynter); de ga 'sy·n 'o· hind law hon fæk et 'nyt 'få·klæ 'o· (det pyntede på hende, da hun fik et nyt for­klæde på); gi sæj te 'kind· (give sig til kende); hand hæ 'fawn e te 'gi·nd eller 'te 'gi·nds (har fået det foræret). gives  :  gis (findes); så·t 'nåwe gis 'it e daw; de gas (fandtes) 'it dengang. gjaf  :  gjaf (hundegøen). gjaffe  :  'gjaf· (gø); de æ dæ 'alde 'jæn dæ 'gjaffe öwe (det er der ikke én, der vil gø ad). gjald  :  se gælde. gjaldre  :  de 'gjåldere (det gjalder). gladder  :  'glarre (glat, om føre); de va 'glarre o e 'væj (det var glat på vejen). gladding  :  'glarreng, 'gla·neng (glat føre); en 'essel 'gla·neng (et forfærdelig glat føre. Brandsbøl). glarre  :  se gladder. glarring  :  se gladding. glas  :  glas; la vos 'fo et let 'glas (et lille glas); vodån steæ e 'glas' E 'glas de steæ så 'hy·t så 'hy·t (hvordan står barometret' Barometret står så højt, så højt). glejer  :  se glidder. glene  :  en 'kla· 'gle·n i e 'nö (et klart stykke himmel i nord); en 'gle·n i e 'sky. glenne  :  e 'snie 'glen (sneen glitrer). glibe  :  å 'gli·f, å 'kli·f (fange fisk med glib, et fiske­redskab, man går i vandet med og skyder ­foran sig). glidder  :  'glæje (glat, om tørt korn, som er svært at ­holde på vognen. Himmark). glide  :  å 'gli·, 'glie - æ glirre - gli· - hæ 'glæjen; å gli o 'i·s (med træsko forsynet med pinde, der var bedre end søm; ikke alle havde skøjter (stridsko. Guderup)); æ va 'bang· få e 'las vild 'glie (jeg var bange for at (korn)læsset ville skride). glise  :  de 'gle·s (glitrer. Mjang). glo  :  hand 'serre deæ å 'glu·e (han sidder der og glor. Himmark). glug  :  flertal 'glugge (glugger, øjne). glæde  :  en 'glæj·, Sønderborg en 'glaj· (se dippedaje). glæjer  :  se glidder. gnave  :  se knave. gnidder  :  nærre (luseæg); vo dæ æ 'lus æ dæ å 'nærre (Himmark). gnide  :  å 'ni·e; æ ni·e mæ 'ind (jeg gnider mig ind); æ 'nie (jeg gned), æ hæ 'næjen (jeg har gne-det); å nie e 'desk åw (gnide bordet af). gnist  :  en 'nist; 'töj mæ 'niste 'i (stof med lyse pletter). god  :  en 'gu·j bo'te·d (en god kartoffel); e 'ku·n jålp 'gåt 'te (konen hjalp godt til); 'gåt 've· e (»godt ved det«, velfornøjet, veltilpas). Gott  :  'gåtsfå'bromsigh! (Gud forbarme sig! ældre kraftudtryk. Almsted). gradestok  :  en 'gra·ståk (Sydvestals), 'grå·ståk (termo­meter). gramang  :  se agraman. gran  :  æ 'sie 'it så 'grå·ndt længe (jeg ser ikke så grant, tydeligt længere). granat  :  hand ska 'ættesies i e gra'nå·de (han skal ses efter i sømmene); dænd æ 'leghe i 'old· e gra'nå·de (den er lægger, leddeløs i alle sammenføjninger). grassere  :  gra'siæ. gratte  :  de 'gratte (det »snusker«, småregner. Himmark). gratteri  :  gratte'ri (småregn). grattet  :  'gratte (snavset). gratulere  :  gratte'lie (Havnbjerg, Oksbøl), gratte'leæ; æ gratte'le. greb  :  en 'gri·f. grebe  :  et 'gre·f (håndtag, øre på krukke eller kop); do hæ slan e 'gre·f åw e 'kåp. grebsætte  :  'gri·fsæt· (stenkrukke med ører). gribe  :  å 'gri·f - æ griffe - gri·f - hæ greffen. griffel  :  en 'greffel. griffelkasten  :  'greffelkasten (penalhus af træ med skydelåg). grikage  :  e 'grikaghe (se grikke). grikke  :  flertal 'grikke (småkroge); 'ætteset i e 'grikke (set efter i krogene); også 'grikaghe; vi ska hå e 'grikaghe 'mæ (alle krogene, fx i ørerne. Almsted; norsk dialekt krik). grimet  :  'gri·me (snavset. Himmark). grine  :  å 'gri·n; di 'gri·nd 'gåt 'ædde ham. gris  :  et 'gris, flertal 'gri·s. griset  :  'gri·se. grisk  :  gresk; gresk 'ætte å kom i 'ar·be. gro  :  gro 'ætte (gro efter); de æ 've å gro ham öwer e 'ho·j (det er ved at vokse ham over hovedet). grob  :  grå·f (grebning i stalden). grov  :  de æ en 'gråw· 'hö·gh (stor fornøjelse, se høge); et 'gråwt hæfle'ri (besvær). grovtærende  :  'gråwtærrend. grubber  :  'gruppe (flertal) saftsuppe med 'flæsk·bette å 'gruppe (flæskebidder og byggryn, plattysk gruben, tysk Graupen). grul  :  gru·l (brøl); hand 'ga et 'gru·l (plattysk grölen = skrige, råbe højt). grunde  :  hand 'gronde 'o et (han grunder på det). grundet  :  e 'plåwjæn æ 'it 'nåk 'gronde (plovjernet er ikke stillet, så ploven går dybt nok). grunker  :  'grongke; I kånd 'li· 'o· te hand hæ 'grongke (I kan lide, stole på, at han har penge); også i betydningen ting, sager dæ va 'månne ­'gammel 'grongke o 'dænd åwk'sjo·n (der var mange gamle sager på den auktion). grysne  :  e 'smö de 'grysne (smørret gryner, vil ikke ­holde sammen). gryssen  :  (»knivspids«, fx af krydderi); 'haf et 'gryssen (vent et øjeblik. Nordborg). græs  :  e 'gres. græsfæld  :  e 'lie æ 'it 'gre·sfæld 'nåk (leen er ikke rigtigt indstillet, går ikke nær nok til bunden. Himmark). græsig  :  'græ·sigh; de blöw et 'græ·sight u'væ· (det blev et græsseligt uvejr); vi 'mo·re vås 'græ·sigh 'gåt te 'dænd 'kåst (vi morede os gevaldigt godt til det bryllup). græskar  :  se jordæble, kyrbis. græsning  :  gre·sning (græsmark). græsplet  :  'græjsplæt (Sønderborg, = plæne); 'gresplæt (Nordals). græsselig  :  'gresle (forfærdelig). græstørv  :  se sadde. grævlingslid  :  et 'gröwlengsle (grævlingespor). grød  :  næj 'de ve dænd 'sø·de 'grø· å 'pandkagh! (absolut nej!) grøde  :  dæ æ 'gröj· i e 'loft. grødet  :  gröje (Himmark). grøft  :  en 'gröwt. grøfte  :  'gröw·t (drænere). grøn  :  grö·n; 'grö·n ram'båwe (sure, grønne æbler, se rambour); 'grö·n 'eæt (grønærter). grønlangkål  :  grön·'langkol; 'langkol (i modsætning til »kort­kål« - se det). grønløv  :  grön'löw = dippedaje (friske bøgegrene, man tager ind. Guderup). grønpadde  :  'grön·pa (løvfrø. Himmark). grønplet  :  'grönplæt (græsplæne. Brandsbøl). grønsadde  :  en 'grönsa, flertal 'grönsarre (græstørv. Himmark). grå  :  'gro· grås en 'grås·, flertal 'gråsse (gråspurv); e 'gråsse 'må·lde sæj (bader sig i tør jord). gråspurv  :  'gråspå, 'gråspa (Sydals). gråsset  :  'gråsse (gråt i vejret); de æ et 'fæjt 'gråsse 'væ· (det er meget gråt i vejret). gudfader  :  'gujfa (Brandsbøl), 'gufa (Mommark). gudmoder  :  'gujmo (Brandsbøl), 'gumo (Mommark). gudspenge  :  'guspæng· (fæstepenge); 'fa·e fæk en 'då·le i 'guspæng· åw Klaws 'Frærksen law hand ho lat sæj 'fæ·st te 'majdaw (far fik en daler i gudspenge 'guspæng· (fæstepenge); 'fa·e fæk en 'då·le i 'guspæng· åw Klaws 'Frærksen law hand ho lat sæj 'fæ·st te 'majdaw (far fik en daler i gudspenge af Claus Frederiksen, da han havde ­ladet sig fæste til majdag). gul  :  gu·l; 'gu·l 'eæt (gule ærter). gulspurv  :  'gulspå. gulv  :  et 'gål, flertal 'gål·. gulvdække  :  et 'gåldæk· (gulvtæppe). gulvisse  :  en gul'vis, gul'visse (plante; har været brugt til farvning). gulvtæppe  :  se gulvdække. gumpet  :  en 'gompe 'jæn (bagdel, en der er godt i stand). gyde  :  'gyw· (Stevning), 'gjyw· (Guderup, Mommark), 'gywe (Brandsbøl; indkørsel, smal vej fra alfarvej ned til en gård); hand 'kømme 'næn i e 'gywe (han kommer nede i indkørslen). gynge  :  å 'gong. gæld  :  'gja·ld. gæle  :  å 'gæ·l, 'ge·l - æ gæl - æ 'gæ·ld - hæ gæ·ld (råbe, skrige højt); æ 'gæl væn do 'rö mæ (jeg skriger, hvis du rører mig). gælle  :  'gæl·; æ 'tåw ham i e 'gæl· (jeg tog ham i struben). gælstre  :  å 'gælste, 'gjælste (gale, kagle); e 'ba·n 'gjælste (råber frydefuldt). gær (1)  :  se gå. gær (2)  :  geæ (bage- eller ølgær). gærde  :  'geæ (Himmark), 'gæ· (hegne, flette hegn); e 'ka·l æ 'næn· å 'gæ· få e 'kveje (karlene er nede at gærde for kvierne), en 'gæ·t eller 'gæ·re 'goa (en indhegning fx med tjørnefletning). gærdehandske  :  'geæhåndsk (Himmark), 'gæ·ehåndsk (Alm­sted; flertal, lange læderhandsker, brugt som beskyttelse, når man flettede gærder med tjørn, især for fårene, der vanskeligt holdes ude af andre hegn). gæres  :  de 'gös (det gærer); det er 'göses eller 'görres (gæret, om saft). gæsling  :  'skøt sæj 'sjøl lissom di 'stu· 'gjeslinge. gæst  :  gæst, flertal 'gæ·st; væ te 'gæst (være til gæstebud). gæstebud  :  'gæ·stboj; æ hæ væt te 'gæ·stboj i 'Ælsmark e'goa (jeg har været til gilde i Elsmark i går). gæstement  :  gjæste'mendt (gæstebud). gæsterere  :  gjæste'rie (Brandsbøl), gjæste'reæ (have ­ gæ­­ster, selskabelighed); hand vel 'gjæn· gjæste'rie (han vil gerne have gæster); nu uden j gæste'rie, gæste'reæ; nutid vi gæste're. gættelse  :  et 'gjættels (Mommark), 'gættels (Himmark, en gåde). gøffel  :  se gøvel. gøfling  :  se gøvling. gøre  :  'gye (Brandsbøl), 'gøe (Himmark); ven en 'it hæ å 'gye 'mæ (når man intet har at gøre med); om høne dænd hæ 'it be'gyndt å 'gøe e'no (Himmark); gø sæj 'te (gøre sig til, gøre sig lækker. Himmark); va skal æ 'gri·f å 'gy· i (»hvad skal jeg gribe og gøre i«, hvad skal jeg stille op); gøe 'åw ham (»gøre af ham«, sætte pris på ham); å gøe 'åw (afgøre. Himmark); hand gör-e 'it 'læ·nge (han lever ikke længe. Brandsbøl); 'gye sit 'lyw et 'gåt 'gild· (tage for sig af retterne); hand gö 'ko·l 'åw ham (gør kål af, på ham. Himmark); hand hæ 'årnle 'gø· i e pa'sille (ordentlig gjort i nælderne); hå 'nåwe å gø sæj 'te mæ (have noget at gøre sig til, prale med); gye te 'ma·e, 'ma· (gøre til måde, tilpas); de æ 'it 'ne·mt å gø 'dæm· te 'ma·; hand hæ 'gø· e ve sæj 'sjöl (»han har gjort det ved sig selv«, begået selvmord. Himmark). gøs  :  se gæres. gøvel  :  flertal 'göfle; di 'gammel ho somti 'pæ·ng i ­'göfle (penge i håndfuldevis). gøvling  :  'göfleng (så meget, som man kan have i begge hænder); 'gi dæm 'li·gh et göfleng 'nörre, et pa göflenge 'nörre (nødder). gå  :  å 'go· - æ geæ, gæ - æ 'gek - æ hæ 'gåwn, 'gawn; hand gæ 'u 'væ 'daw (går på arbejde); 'go· mæ e 'kni·ftang (gå med knibtangen, være gerrig. Himmark); va hæ hand gawn 'a (gået ad = hvad har han fejlet' Himmark); go 'åw (= tage sin afsked); go 'an (gå an, lade sig høre); de 'geæ dæ 'möje 'snak 'om; dæ va gawn dem 'nåwe 'öwer (overgået, hændt dem noget); va æ dæ gawn 'åw ham' de æ gawn 'te (gået til, tabt); hand 'hæ kon va dæ gæ 'te (han har kun fra hånden i munden); go 'væk (gå bort, dø). gård  :  goa (Himmark), gå· (flettet hegn, gærde, også = have); se abildgård, krudgård, kålgård.