A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å (Du kan høre udtalen ved at klikke på lyd-ikonet til venstre for ordet.) abber  :  affe (hidsig, ivrig, om heste). abe efter  :  af 'ætte, (efterabe); hand affe 'ætte. abekat  :  en 'a·fkat (naragtig person). abel, abelin  :  en a'bi·l (Nordals), abe'li·n (Sydals), (sølvpoppel, bævreasp). abild  :  'en 'a·fild, flertal 'a·fild (æbletræ). abildgård  :  en 'affildgå (frugthave). ad  :  'a; vi skal a 'Syndeborre 'te (til S.); kaste noget a e 'væ· (»ad vejret« = op i luften); di må 'sna·t væ 'a (de må snart være ad = være her). adjø  :  a'djes, a'djøs (farvel). advokat  :  affe'kå·t. af  :  'åw; hand kånd 'it find sæj 'åw mæ-e (han kan ikke affinde sig med det); hand 'tåw 'old· 'åw em (han tog dem alle sammen). afbanket  :  'åwbanke (udplyndret). afbrækket  :  'åwbrække. afbud  :  'åwbåj. afdanket  :  'åwdanke (aflagt); æ 'gek mæ hans 'åwdanke 'hat (jeg gik med hans aflagte hat). afdasket  :  'åwdaske (gået); no æ hand 'åwdaske. affer  :  se abber. affoklet  :  'åwfåkle (bremset, hidset ned). affuge  :  e 'nybøghning skal 'åwfåwes (nybygningen skal fuges). afgift  :  'åwgywt. afheglet  :  'åwhæghle (afstraffet). afkævlet  :  ''si· å fo 'åwkjæfle (se nu at få kævlet af, hold op med den snak!) aflagt  :  ''åwloj; e fittes'gild· æ 'åwloj (»fittesgildet« (s.d.) er afskaffet); hon gek 'oldti i 'åwloj 'töj. aflukket  :  'åwlot (også strikket færdig, om en strømpe). aflægs  :  'åwleghs (blive gammel). afmaset  :  'åwmast (forjaget, overanstrengt). afmorkset  :  'åwmårkse (slået ihjel). afmuflet  :  'åwmofle (overanstrengt). afrakket  :  'åwrakke (afmagret). afresolveret  :  ''åwresål'fe (ekspederet, affærdiget); hand blöw 'haste 'åwresål'fe (bruges vist kun i Nørherred). afrettet  :  ''åwreghte; hand æ 'gåt 'åwreghte (godt dresseret). afrækker  :  e 'åwrække (den der rækker negene af vognen). afrækkervogn  :  di kjö mæ 'åwrækkevun. afsenes  :  'åwse·nes (Nordals), 'åwsi·nes (Sydals, om ko) dænd ska 'åwse·nes, dænd æ 'åwse·ne (blevet gold). afset (fra)  :  'åwsjet (fro·) (bortset (fra)). afsides  :  ''åwsis (1. afsides, 2. liggende på ryggen, fx under en besvimelse, også om får, der er faldet og ikke kan rejse sig fra rygleje). afslået  :  'åwslawn; de blöw 'åwslawn. afsnøflet  :  'åwsnøfle (bidt af); hand blöw 'åwsnøfle. afsvedet  :  'åwsvæjn. afsyget  :  ''åwsyghe; hand hæ 'åwsyghe (han er blevet rask). aftab  :  ''åwtaf; e 'må·n æ i 'åwtaf (månen er i aftagende). aftaget  :  'åwtåwn (fotograferet); hand æ blöwn 'åwtåwn. aften  :  'åw·ten; e'jåw·ten (i aften); e'jåw·s (i aftes, eks. se ræbbe). aftensæde  :  åwten'se·e (aftensæde, selskab). aftne  :  de 'åw·tne 'gåt (det aftner godt, siges om smukt vejr om aftenen). aftægt  :  'åwtæjt (se også ophold). ag  :  et 'agh (kørsel); et 'rast 'agh (en hurtig kørsel). ag-ag  :  en 'agh-'agh (børneseng eller vugge (børne­sprog)). age (1)  :  'en 'a·gh (lukket rum mellem to ladebygninger, til at køre vognen ind i). age (2)  :  'å 'a·gh (nutid (gammeldags)) æghe, (nu) aghe;) æ 'æghe mæ 'Bojsen so hon e'fåstemo hon 'sa o e 'væj o et knøp 'halm (jeg ager med Bojsen, sagde fostermoderen (jordemoderen), hun sad på vejen på et knippe halm. (Hun havde siddet på halmen bag i en slæde)); di aghe 'möj 'sammel (de følges meget ad) må æ 'a·gh 'mæ' (må jeg køre med'); di æ 've å a·gh 'ind (de er ved at age ind, køre korn hjem); di kømme 'a·ghend (de kommer kørende). agedyne  :  'a·ghdy·n (agehynde = agepude). agepude  :  et 'a·ghpu·, flertal 'a·ghpurre. ager  :  en 'a·ghe, flertal 'a·ghere; en 'a·ghe hæ tu· 'varp å en 'varp 'tu· 'kast (gammel markind­deling, se også »varp« og »kast«). ageskår  :  'askå (gennemkørsel (lukket) mellem lade og stald). agestol  :  en 'a·ghstol. aggervas  :  akke'va·s (besvær; omdannet af (tysk og) fransk aggravation, ældre fransk også ag­gravance); sikket akke'va·s æ ho (havde) inden æ slåp ind! agraman  :  gra'mang, flertal gra'mange (garneringer = kantbånd). agte  :  å 'awt (se efter, passe på); awt 'ætte; 'awt 'no. akke  :  'de æ 'skit å 'de æ 'dæj (dej) so e 'ku·n, da ho e 'ba·n 'akke (skidt) i e 'ba·ghtråw; e 'ku· 'akke; law 'akkes (gøre bæ). akkordere  :  akke'die, akke'dee (blive enige); no må i 'sie (se) å blyw akke'dee. akkurat  :  ak'rå·t, ako'ri·de'rå·tens (netop); en ak'rå·t 'månd (en ordensmand). aks  :  et 'aws; et 'bygh-aws (bygaks; aks bruges kun om byg, sml. rusme, vippe). al  :  di kam 'old· (alle sammen) 'mæ; 'oldt e'law (alt imens). alarmere  :  ale'mee. alder  :  et 'olde; et 'gåt 'olde. alderagtig  :  'oldeawte (ældre, halvgammel); hand 'fæk sæj en 'oldeawte 'ku·n. aldrig  :  'alde, 'olde, ålde (Sydals); 'alde 'bæt (aldrig mere, se bet). alen  :  en 'a·l (alenstok). alge  :  alge (ålejern). Allerknappest  :  'olde'knappest (knap nok, næppe). alligevel  :  e'lighel (se også i hvilket). almanak  :  do trøkke 'röj· alme'nakke (du fantaserer. Mom­mark). alter  :  'oldte; de æ da 'engen 'oldte (»Så fint skal det da ikke være«). altereret  :  alte'rie, ande'ree (ophidset, nervøs); æ blöw da 'nåwe så ande'ree law hon kam 'ind. altid  :  'oldti; hand smyghe (kryber) 'oldti 'u·n'om. alvor  :  'alle, 'allå; de æ 'allå. ambligeret  :  amble'sjie, amble'see (virksom, stræbsom, fra fransk employer). amdam  :  'amdam (stivelse, fra fransk amidon; hand ser· å fælde i 'amdam (han sidder og falder i staver). amok  :  al'mok, alle'mok. ampløj  :  am'plöj (beskæftigelse, underholdning; også område) de æ et 'gåt am'plöj te 'di 'bøön, 'di kre'tu·re (fra fransk emploi). an  :  vo hand va 'an (hvor var han ilde stillet). and  :  en 'ånd, tu· 'ænde å 'try 'kyllenge (én and, to ænder og tre kyllinger). andagt  :  mæ 'andaght (med interesse); I ska jo hå ­'an­daght te jært 'ar·be (opmærksomhed ved ­jeres arbejde, jf. hollandsk aandacht = opmærksomhed). anden  :  'a·nd, 'å·nd; de ho en 'a·nd eller en 'å·nd 'it gye (det havde en anden en (jeg selv) ikke gjort); e 'feske 'ho 'it 'å·ndt som 'skroffe å 'slæt­tenge (rødspætter). ­ anderledes  :  'åndlånds. anet  :  se arnet. ange  :  en 'ang (lugt, luftstrøm, antydning) nyere en 'a·n (anelse). anlagt  :  hand ho 'li·gh fåwn e 'goa (haven) 'anloj. Anne Sofie  :  så må do kold mæ an· so'fi 'låwtlu·gh (loft-­luge; »så må du kalde mig Mads«). ansat  :  e 'blåste ho 'gåt 'ansæt (blosteret (frugtblomsterne) var godt ansat). anskrevet  :  'gåt 'anskröwn (vel anskrevet, om personer). anstalt  :  en 'anstaldt (en ubestemt genstand); 'si· no å gø 'anstaldte (se nu at få begyndt); sikke nåwe 'anstaldte (forberedelser, ulejlighed). anstejlende  :  kom· 'anstæjlend (komme gående); hand kam 'anstæjlend 'de· 'met o e 'ætte'merra (midt på ­eftermiddagen). anstillet  :  'ansteldt; de hæ blöwn 'gåt 'ansteldt (det er ble­vet godt lavet); hand hæ blöwn 'gåt 'ansteldt (har fået en god ansættelse). anstukken  :  'anstokken (smittet, fra tysk anstecken). antog  :  'antågh (antræk, påklædning, tysk Anzug). antræk  :  de va da et 'mæ·kle 'antræk (en mærkelig på­klædning). aparte  :  a'partigh, a'pa·tigh 'gry·n (»aparte gryn«, mu­se­lorte i mel, brød eller grød; også »sær person«). apotek  :  affe'te·k. appartement  :  et parte'mang (wc, se også sekret; også 'våndhus, vandhus). april  :  a'præl a'præl (»aprilsnar«). ar  :  'a; hand ho et 'slemt 'a o e 'kja·f (han havde et slemt ar på kæben = kinden). arbejde (1)  :  et 'stuet, 'stuat eller 'stoat 'ar·be (stort arbejde). arbejde (2)  :  å 'ar·be. arbejdsfjedervogn  :  'arbes'fi·vu·n. arm (1)  :  en 'arm, 'tu· 'ar·m; dæ æ 'brække en 'arm o e 'sjölbende (selvbinderen). arm (2)  :  en 'arm 'månd, a·mt (fattigt). armehus  :  e 'a·mhus (fattighuset). arnet  :  'a·net (arret, tørskorpet, om en mark efter pløjning). arrig  :  'arre; 'erre 'arre (edderarrig, ikke almindeligt, men brugt af Martin N. Hansen i »Mosters Gravsten«). ars  :  slo 'å·sen öwe 'kåld, slo 'å·sen öwe 'ho·j (slå en kolbøtte; se også kapøjstre, kytte krage, slå kat); æ 'tåt da te'sist te æ va blöwn 'hi·ld 'å·s (jeg syntes til sidst, at jeg var blevet helt »ars« = bagud, til overs). arsballe  :  e 'åsbaldere (røvballerne). arsbuks  :  en 'å·sbåws (buksetrold). arv  :  et 'stu·t, 'stuat, eller stoat 'ærret (stor arv). arve  :  hand 'ærre (arvede) en 'tæm·le 'slat ætte hans 'faste. arvegods  :  'ærregos (mest om ting). ask  :  en 'ask (æske); en ask 'svalstekke (en æske svovlstikker). ask (træ)  :  se esk. aske  :  'a·sk. askeble  :  se eskeble. askeløgle  :  se eskeløgle. atten  :  'old 'atten (alle sammen); di 'kam 'old 'atten (de kom alle sammen). ausbund  :  'åwsbondt (spilopmager, gavtyv; fra tysk); ­'åwspolt (Almsted). avn  :  en 'awn (en række kornskokke på marken).